Administration og ledelse - fagretning


Fagretningen Administration og ledelse er for dig, der ønsker at arbejde inden for kontor- og økonomiområdet. Her får du et indblik i virksomheder og dens omverden. Samtidig lærer du om økonomistyring, balancer og budgetter, og du kommer til at arbejde med intern og ekstern kommunikation samt IT inden for kontor. I praksis skal du arbejde med opgavestyring, sagsbehandling og flow på kontorer.

På fagretningen bliver der også sat fokus på innovation. Her kommer du til at udvikle og udfordre vanerne på et kontor og du lærer at udvikle gode idéer til konkrete løsningsforslag. Der er desuden mulighed for at blive særlig talentelev eller deltage i skolens ’incubatormiljø’ med din gode idé.

Fagene på fagretningen Administration og Ledelse er inddelt i 1. og 2. års fag. Nogle fag afslutter du efter første år, andre fortsætter du med helt frem til andet og sidste år af din uddannelse.

Fag på Grundforløb 1

  • Dansk C
  • Samfundsfag C
  • Engelsk C
  • Almene erhvervsfag
  • Virksomhedsrettede projekter

Fag på Grundforløb 2

  • Erhvervsøkonomi C
  • Organisation C
  • Matematik C
  • IT C
  • Afsætning C
  • Specifikke fag for uddannelsen

Fag på Studieåret

  • Dansk A
  • Virksomhedsøkonomi B eller Matematik B
  • IT B
  • Engelsk B
  • Valgfag C + B *(fx innovation, afsætning, samfundsfag, erhvervsret, finansiering) 

Optagelse og adgangskrav

For at kunne søge ind på EUX Business skal du opfylde nogle adgangskrav. Kravene afhænger dog bl.a. af din alder og evt. tidligere uddannelser. 
 

Karriere og fremtidsmuligheder

Når du har afsluttet dit studieår på EUX Business skal du i lære inden for områder som administration, økonomi, revision, lægesekretær m.m.

Ønsker du at komme hurtigt i gang med en videregående uddannelse? Efter dit EUX studieår opnår du et bevis for EUX 1.del. Med dette bevis i hånden kan du vælge at søge ind på en videregående uddannelse i stedet for at gå i lære, da du med EUX Business får fag på gymnasiale niveauer. 

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk