Toggle navigation
EUX Gymnasiet

EUX Gymnasiet

Den erhvervsfaglige studentereksamen Søg optagelse

Karriere og videreuddannelse med EUX

_A7A0540_web
Med EUX klædes du på til en karriere i erhvervslivet og til at læse videre på fx universiteter, professionshøjskoler eller erhvervsakademier.

EUX Gymnasiet er for dig, der ikke har lyst til at vælge noget fra, men vil holde alle jobmuligheder åbne. Her får du både en faglært uddannelse og mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse.

Karriere i erhvervslivet

På EUX-uddannelsens sidste to år får du rig mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervslivet, da du er i lære i en virksomhed. Efter afsluttet læretid vil du få dit fagprøvebevis og kan dermed kalde dig udlært. Det betyder, at du kan søge jobs inden for den branche, som du har specialiseret dig ingen for.

EUX Gymnasiet giver, som det eneste gymnasium, direkte adgang til jobs inden for: 

  • Administration
  • Butik (detail)
  • Digital Handel
  • Handel b2b
  • Offentlig administration
  • Revision
  • Spedition og shipping
  • Økonomi

Læs videre med en EUX

Når du har afsluttet EUX Gymnasiet, har du mulighed for at læse videre ligesom andre unge, der har taget en gymnasial uddannelse. Med en EUX kan du eksempelvis læse:

  • Finansøkonom
  • Markedsføringsøkonom
  • Designer
  • Ergoterapeut
  • Erhvervsøkonomi, HA
  • Jura
  • Skolelærer
  • Journalist
  • Politibetjent
  • og meget andet…

Ligesom andre studenter kan du få behov for at supplere med fag, der kræves på de enkelte uddannelser. 

Læs videre efter 4. semester
EUX-uddannelsen giver mulighed for, at du kan søge ind på en kort videregående uddannelse direkte efter uddannelsens første to år (efter 4. semester). Vi vil dog anbefale, at du færdiggør hele din EUX-uddannelse inkl. de to års læretid. Dermed får du både erhvervserfaring, og samtidig åbner det op for flere muligheder for videregående uddannelser.